3. maj 2014

Nye puder til nyt hjem

Når man flytter i splinternyt moderne hus, kan man godt synes det er lidt synd at slæbe sine udslidte møbler med, men når man så også flytter to børn under 3 år ind i det samme nye hus, er det nok hul i hovedet både at skulle paniksvede over de først skrammer på karmene OG nye sofaer. Derfor måtte jeg gøre lidt ved vores puder, som den nye stue fortjente:-). Stoffet og knapperne er købt i stof og stil, kantbåndet i citystoffer på Park allé i århus.



19. april 2014

Uro


Det er jo genialt man kan sy i papir! 
Jeg fik fif´et af en veninde, der har lavet de fineste uroer af karton til begge mine børn. Denne er lavet på 5 min, pindene er blomsterpinde fra orkideer sat sammen med sort snor og "stativet" er tapet til sengen.


Stofnet


Vi slæber hver dag ting/tøj/sko frem og tilbage fra vuggeren, så derfor har jeg lavet dette store net med plads til alt Claras halløj. Meget simpelt at lave, når man bare lige husker at sy hankene på de rigtige sider;-)

Hey Hay?




Mit iphone etui var ved at være mamset, så der måtte et nyt til... Denne gang blev brugt rester af voksdug, gavebånd fra Magasin og sort elastik. Til at skjule sygningen fra elastikken havde jeg lidt stofbånd fra Hay, der passede perfekt. Jeg synes det er sjovt at putte på selvom det måske er lidt snyd.

9. januar 2014

Ssssssslange

Vi har været rigtig glader for en tøjpølse til Clara, som er blevet brugt som sengerand og legetøj, og derfor skulle lillemanden da også ha sin egen. Denne gang fik jeg også tid til at lave hoved og hale på dyret:-). Jeg har kun brugt stofrester og fyldet er fra to monteringspuder til 15kr fra IKEA. Jeg lurede Splejen s DIY, og den gjorde projektet ganske nemt.


29. december 2013

Nyt liv til dukkesengen



For noget tid siden fandt jeg en dukkeseng der var smidt ud, og tænkte den med lidt maling godt kunne bruges på C´s værelse. Nu er den endelig færdig og tør, og blevet ganske fin.


25. oktober 2013

Felix-kanin





Min veninde har fået en lille søn, som skal hedde Felix. I barselsgave får han bl.a denne tegning af en cyklende kanin. Jeg faldt over en reklame med Ferm livings tapet hvor kaninen var afbilledet. Det er de skøreste steder man henter inspiration nogle gange...